Din leverandør af flag, bannere og flagstænger

Flagstang højde og størrelse på flag

flagstang højde

Er du i tvivl om, hvor høj din flagstang skal være?

Når du skal vælge, hvor høj din nye flagstang skal være, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest, er husets højde afgørende for flagstangens længde, men omgivelser og terræn kan også spille ind.

Hvor lang er en flagstang?

Flagstænger til privat brug kan have forskellige længder, men typisk varierer de fra omkring 6 meter til 12 meter. Som hovedregel siger man, at flagstangen skal være 4/3 af husets højde.

Flagstang ét-etages hus: Her er en 8 meter stang som regel passende.

Har man 2 etager i sit hus: kan man vælge en 9 eller 10 meter stang. Bor man på en stor grund kan en 12 m være det rigtige valg. 

Flagstang kolonihave: Hvis du ønsker en flagstang i din kolonihave, vil vi anbefale at købe en 6 eller 7 meter flagstang.

Når man vælger hvor flagstangen skal placeres, bør man også have omgivelserne med i sin betragtning. Der skal være god afstand til træer, så flag eller vimpel ikke kommer til at hænge fast. Desuden skal man vende flagstangen, så den kan lægges ned, når den har brug for at blive vedligeholdt. Har du brug for hjælp til montering eller service af flagstang, er vi hos Stilling Flag klar til at hjælpe. Du kan kontakte os her. 

 

Flagstørrelser på flag til flagstang

Her kan du se hvilken størrelse dannebrogsflag der passer til længden af din flagstang:
 

6 m stang: 132x175 cm

7 m stang: 151x200 cm

8 m stang: 170x225 cm

9 m stang: 189x250 cm

10 m stang: 208x275 cm

11 m stang: 227x300 cm

12 m stang: 245x325 cm

 

Hvordan måler man en flagstang?

Er du i tvivl om, hvor høj din flagstang er? Den nemmeste måde at måle en flagstangs højde på er vha. en snor. Du binder snoren fast i linen på flagstangen, hejser linen til tops, og sætter et mærke på snoren nede ved jorden. Derefter haler du linen ned og måler snorens længde.

Stilling Flag A/S sælger forskellige typer flagstænger

Hos Stilling Flag A/S forhandler vi et bredt udvalg af kvalitetsflagstænger i glasfiber.

Vi fører alle de gængse størrelser fra 6-12 m, men øvrige størrelser kan også leveres.

Hvis du ikke har mulighed for at have en flagstang i fuld størrelse på din grund, har vi ministænger, så du stadig har mulighed for at hejse Dannebrog. Ministængerne er ideelle til eksempelvis kolonihaver eller firmaindgange. Du kan læse mere om vores ministænger her.

Vi forhandler desuden også fortovsstænger i glasfiber, som er praktiske i byer og gågader, hvor pladsen er trang. De er lette at sætte op og tage ned. Læs mere om vores fortovsstænger her. 

Kontakt os

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp og vejledning til at vælge den korrekte flagstørrelse. Udover at vejlede om flagstangens højde, er vi også gerne behjælpelige med at stille flagstangen op, hvis du har brug for hjælp til det. Vores dygtige montører kører i hele landet, og de kan også hjælpe med reparationer eller udskiftning af line. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Har du spørgsmål?

Ønsker du at blive ringet op?

Vi besvarer dine flag-spørgsmål.

Telefontid
Mandag-torsdag                   8.30-16.00
Fredag                                    8.30-15.00
Dagen før en helligdag        8.30-15.00
 

Afhentning af varer kan ske efter aftale.

 

Denne hjemmeside bruger cookies
Vi bruger cookies til at tilpasse indhold og annoncer, til at levere funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, reklame og analyse, som kan kombinere dem med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du accepterer vores brug af cookies, hvis du fortsætter med at bruge vores website.