GRATIS FRAGT i webshoppen ved køb over 150 kr.

Velkommen til Stilling flag A/S
Leveringsdygtige i alt indenfor flag, bannere og flagstænger

Nationalflag

Nationalflag

- fra alverdens lande

Hos Stilling Flag har vi altid et stort udvalg af nationalflag på lager. Uanset om du skal bruge flag fra Argentina, USA eller Indien, kan vi hjælpe dig. I vores webshop kan du bestille de mest gængse størrelser på flag fra mange af verdens lande. Er det flag du ønsker ikke tilgængeligt i vores webshop, kan du kontakte os for pris og bestilling.

Har vi ikke det ønskede flag på lager, kan vi fremstille det i løbet af 1-10 hverdage afhængig af nation. Hvis ikke vi kan sende din bestilling indenfor 1-2 hverdage, giver vi dig besked om leveringstid pr. mail. Mange udenlandske flag kan vi sy på vores egen systue fra dag til dag, mens andre flag skal trykkes, hvorfor leveringstiden kan være lidt længere.

Hvis du planlægger at hejse et udenlandsk flag i din flagstang, skal du huske at søge tilladelse hos politiet først. Du skal kontakte din lokale politistation, der som oftest udsteder en tilladelse til den konkrete begivenhed. Der er dog nogle få landes flag, du ikke behøver tilladelse til at flage med.

Læs mere om regler for flagning med udenlandske flag her. 

Har du ikke mulighed for at flage i en flagstang, er der mange andre måder, du kan bruge udenlandske flag på. Det kan fx være på en bordstang, som pynt i lagkagen eller som en guirlande du hænger op. Der er ingen regler for brug af udenlandske flag på denne måde, så der kan du frit pynte med de flag, du ønsker.

Her kan du se, hvilke typer nationalflag vi fører:

  • Nationalflag til udendørs flagstang
  • Bordstang med nationalflag
  • Nationalflag som papirflag
  • Udenlandske kage- og festflag
  • Guirlande med udenlandske flag
  • Klæbeflag med landenavne 

Du kan se vores store udvalg af flag på vores webshop. 

Flagenes proportioner 

Størrelsesforholdet i Dannebrog er 28:37, mens mange andre landes flag er i forholdet 2:3. Det gør Dannebrog til det bredeste flag i verden, mens f.eks. det tyske flag kun er 3:5 og derved et af de smalleste. 

Schweiz bruger som nationalflag et helt kvadratisk flag og Belgien et næsten kvadratisk flag. Derfor kan det se meget forskelligt ud, hvis man skal flage med flere forskellige landes flag ved siden af hinanden. Vi fremstiller flagene således, at flag til f.eks. en 8 m. stang alle har samme længde: 225 cm., men med varierende bredde.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse flag du skal vælge, kan du på denne oversigt se, hvilken størrelse Dannebrogsflag, der passer til din stang.

Når du skal vælge et udenlandsk flag, vælger du blot et i samme længde og vi tilpasser bredden efter det pågældende flags proportioner.

God service hos en af landets førende flagleverandører 

Vi deler gerne vores viden om flag med dig. Vi er derfor en rigtig god sparringspartner, uanset hvilket nationalflag du har brug for. Vi har stor erfaring med reglerne for flagning med udenlandske flag, og vi står gerne til rådighed med den vejledning du måtte have brug for. Flag er et følsomt emne for mange nationer og det er vigtigt at flage korrekt, så man viser sine gæster respekt på den bedst mulige måde.

Stilling Flag har produceret flag siden 1976, og i dag er vi en af landets førende flagleverandører. Vi forhandler endvidere flagstænger, facadestænger, bannere, beachflag mm., og vi kan sågar også producere dit helt eget personlige flag. Mulighederne er mange, så ring til os og få en flagsnak på telefon 45 87 14 00 eller skriv en mail på stilling@stilling-flag.dk.

Vi kan også ringe dig op. Du skal blot udfylde kontaktformularen til højre på vores hjemmeside.

Telefontid
Mandag-torsdag 8:30-16:00
Fredag 8:30-15:00
Lørdag-søndag Lukket

Dagen før en helligdag

8:30-15:00

 

Har du spørgsmål?

Ønsker du at blive ringet op?

Vi besvarer dine flag-spørgsmål.