Velkommen til Stilling flag A/S
Leveringsdygtige i alt indenfor flag, bannere og flagstænger

Gode råd om flagstænger

Overvejer du at købe en flagstang?

Hos Stilling Flag kan vi give dig den vejledning du har brug for, så du får en flagstand, der passer til dit behov. Skal du bruge en ny flagstang så er der en række ting, som du bør tage stilling til:

  • Hvor høj skal den være?

  • Hvor skal den placeres?

  • Skal den være af træ eller glasfiber?

  • Skal den opstilles på støtte eller vippebeslag?

Vi giver dig gode råd om flagstænger

Flagstangens højde skal tilpasses efter forholdene den står under. Står den tæt på et hus er en tommelfingerregel, at flagstangen skal være 4/3 af husets højde. Eller man kan vurdere det efter, hvor mange etager dit hus har. Er det et 1-etages hus, vil en 8 m flagstang ofte være passende. Er det et 2-etages hus, kan man vælge en 9 eller 10 m stang. Det er også en god ide at vurdere højden efter træer i nærheden, om den skal stå på en bakke o.l.

Placeringen af flagstangen bør bedømmes ud fra omgivelserne. Der skal være god afstand til træer, så flag eller vimpel ikke hænger fast. Husk også at vende flagstangen så den kan lægges ned, når den skal vedligeholdes.

Flagstænger i træ skal jævnligt vedligeholdes og males. Glasfiberstænger er vedligeholdelsesfri, men kan med fordel vaskes ind imellem. Til det kan vores flagstangsvasker være en praktisk hjælp. Du behøver ikke at lægge stangen ned, i stedet spænder du flagstangsvaskeren fast i linen og hejser den op og ned på stangen. Den kan bestilles i vores webshop.

Glasfiberstænger kan opstilles enten på et vippebeslag eller en støtte, hvorimod træstænger altid skal monteres på en støtte. Du kan læse om de forskellige muligheder her.

Kontakt os 

Har du brug for hjælp til at stille flagstangen op, klarer vi også det. Vores dygtige montører kører i hele landet, og kan også hjælpe med reparationer eller udskiftning af line.

Gode råd om flagstænger

Telefontid
Mandag-torsdag 8:30-16:00
Fredag 8:30-15:00

 

Dagen før en helligdag

 

8:30-15:00

Afhentning af varer kan ske efter aftale.

Har du spørgsmål?

Ønsker du at blive ringet op?

Vi hjælper med at finde den helt rigtige løsning for dig.